 |
Arne Herløv Petersen er lidt af en legende i dansk litteratur. Han debuterede i 1962 med digtsamlingen Digte og året efter udkom romanen Morgensol og glasskår. Siden er udkommet et væld af både romaner og digtsamlinger. Dertil kommer en imponerende mængde af oversættelser af Bl.a. Jack Kerouac, Thomas Pynchon, Kurt Vonnegut, Philip Roth, Norman Mailer, Douglas Coupland, Richard Ford, James Lee Burke og James Ellroy. Desuden science fiction, blandt andre Ray Bradbury, Isaac Asimov, Arthur C. Clarke, J.G. Ballard. Dertil kommer oversættelser af lyrik som gendigtninger af kinesiske kortdigte. Men vigtigst i alle de navne er at nævne, at Arne Herløv Petersen går sin egen vej i sin skrift. Og hvorfor skulle man også gå en anden vej? I en periode drev Herløv Petersen gæk med det litterære kredsløb ved at udgive digte undercover under navnet Mikkel Fossmo, der fik præmieret en af sine digtsamlinger af Statens Kunstfond. Den slags gæk i andedammen er der alt for lidt af.
|
M.K. Saltykof: Familien Golovljof (1880, på dansk 1945)
Saltykof er mest kendt for sine satiriske skitser, der ofte kan være vanskelige at læse, hvis man ikke har et stort kendskab til russisk indenrigspolitik omkring midten af det 19. århundrede.
Men ”Famikien Golovljof” ruller det helt store drama ud om en fornem, men gennemført dysfunktionel slægt. Familiens ubarmhjertige hersker er moderen,Arina Petrova, der med hård hånd styrer sin eftergivende ægtemand og 4000 livegne. Hendes søn Porfyrij bliver ikke uden grund kaldt ”Lille Judas”. Roman, der i den danske udgave er på 368 sider, skildrer familien og tiden som rådden og dødsmærket. Det er en bog, der med fordel kan læses sammen med de andre store russiske romaner fra omkring samme periode.
Aldous Huxley: Crome Yellow (1921)
Crome Yellow var Huxleys første roman – efter fire novellesamlinger og en digtsamling. Selv om man næppe kan kalde bogen for det helt store mesterværk, synes jeg, den på mange måder er perfekt. Hovedersonen Denis besøger herregården Crome, hvor en række andre gæster har indfundet sig. De taler sammen, forelskelser flagrer i luften, og intriger brygges sammen. Herregårdens mystiske historie fortælles, og Denis får værdifulde erfaringer. Bogen hænger sammen, og alle dens elementer passer ind i hinanden. Man kan næste høre det sige klik klik, når tingene falder på plads. Jeg synes, der er noget dybt tilfredsstillende ved at læse ”Crome Yellow”. Den er præcis sådan som den er tænkt, sådan som den skal være. Ikke mere, men heller ikke mindre.

Tom Kristensen: Hærværk (1930)
Hærværk er måske den bog, jeg har læst flest gange, og hver gang, jeg læser den, virker den lige overrumplende. Historien om den velmenende Ole Jastrau, hans møde med kommunisterne Sanders og Steffensen og hans deroute fra den magtfulde stilling på Politiken til undergang i druk og skilsmisse er pligtlæsning for enhver, der har forsøgt at skrive litteratur eller haft et alkoholproblem, men bogen er ikke kun en beretning om udergang, men en stor og levende roman, der i nogle henseender kan læses som et dansk svar på James Joyce.
Bruno Schulz: Kanelbutikkerne (1934, på dansk 1964)
Kanelbutikkerne er med sikker hånd oversat af Jess Ørnsbo, og den er på enhver måde et mesterværk. Det er en bog, der folder sig mere og mere ud, hvis man læser den mange gange, og hver gang kan man nyde sproget, Hør bare: ”Luften over denne skrammelplads var som galen af bar varne Perforeret af de glimtvise lyn fra de skinnende solbissende hestefluer gnitrede og knitrede den som fra tørre og usynligt småskrattende skralder og truede med at drive alt og alle til vanvid”.
Thomas Pynchon:
V (1963, oversat til norsk, men ikke til dansk)
Flere af mine amerikanske venner var så begejstrede for Pynchons debutroman ”V”, da den udkom i 1963, at jeg måtte love at læse den. Det gjorde jeg med stor begejstring og et par år senere oversatte jeg Pynchons anden bog, ”The Crying of Lot 49”, til Gyldendal. V. er en bog, der fik kultstatus med det sanme. Den handler om marinesoldaten Billy Profane, om tyskernes udryddelse af hereroerne i Namibia, om alligatorer i New Yorks kloaksystem, om Firenze og Malta – med indlagte sange og utallige forsøg på at indkredse den mystiske V. gennem spring i tid og rum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar