Johan Feierskov (f. 1992) er musiker og forfatter. Han debuterede 2024 på forlaget Kronstork med romanen Multiplayer, der finder sted i et online spil og handler om glitch, naturen, termodynamik, netværk og etik. Og står bl.a. bag hjemmesiden: https://www.goodtimesontheinternet.com/
| Johan Feierskov, privatfoto |
Olga Tokarczuk: Rejsende
Jeg kan huske at være meget betaget af den måde, de forskellige fortællinger farver hinanden, hvor ubesværet hun skifter tid og rum uden at miste fokus gennem bogen.
José Saramago: Seeing, Blindness
Jeg har læst de her som engelske paperbacks, men de findes også på dansk som ‘en fortælling om blindhed’ og ‘en beretning om klarsyn’. De foregår i den samme by: I den første rammer en uforklarlig blindheds-sygdom først få, siden nærmest alle indbyggerne, og vi følger de både grumme og sjove konsekvenser. I den anden begynder et stort flertal af byens indbyggere pludseligt at stemme blankt ved byens valg, hvilket sætter myndighederne i en tilstand af panik.
Italo Calvino: De Usynlige Byer
Marco Polo rejser rundt riget og beskriver de byer, han besøger for Khanen. Og det kommer en bunke sjove og smukke små fortællinger ud af, som kun kan blive opløftet af.
*
Nu har jeg dækket mig med prisbelønnet international litteratur, så nu får I lige et par wildcards.
Stephen Markley: The Deluge
Virkelig stærkt bud på den store nær-fremtids-klimaroman. Fængende, klassisk velskrevet mursten, der følger en række karakterer i de næste par årtier og deres forskellige strategier for at håndtere menneskehedens og verdens voksende kriser. Den beskæftiger sig ikke så meget med verden uden for USA, men kan man godt tilgive den.
Vanessa Machado de Oliveira: Hospicing Modernity
Nærmest en slags selvhjælpsbog og det lyder jo ikke så poetisk. Den tager udgangspunkt i ideen om, at moderniteten, forstået som de seneste århundreders eksplosion i menneskelig aktivitet, er forbi. Og at det arbejde, der ligger foran os er at hjælpe moderniteten med at dø så godt som muligt og at konfrontere vores personlige og fælles hykleri.
*
Nu har jeg jo skrevet en bog, der trækker på spilkultur, så lad mig lige anbefale en håndfuld spil, som har det til fælles, at de har rigtig gode tekster og, og ikke kræver en meget muskuløs computer. OG de findes både til PC og MacOS, no excuses.
*
Kentucky Route Zero
Sært og smukt og poetisk spil om en hemmelig hovedvej.
Surreelt og nostalgisk på sådan en Pynchon- eller Lynch-måde måske.
Ikke så action-packed, man kan godt drikke en kop the mens man spiller for eksempel.
spilmekanisk mere klassisk rollespilsagtig oplevelse. Men uden kampsekvenser, det hele er snak og terningekast. Man spiller en politimand på dybt, dybt vand i en gudsforladt provinsdystopi. Verdenen er flot realiseret og de store mængder dialog holder et højt niveau.
The Stanley Parable
Meget meta og ret fjollet, men ret fantastisk tænkt og skrevet spil, hvor man spiller en kontoransat, der opdager, at han er helt alene på kontoret. Alle er væk. En fortællerstemme prøver at styre historien, og hele spillet er en groundhog day-agtig genspilning, hvor alt forandres alt efter hvordan man forholder sig til fortælleren.
også her spiller man en slags efterforsker, der skal finde ud af hvad der er sket ombord på det handelsskibet Obra Dinn, der bliver fundet drivende rundt med ødelagte sejl og uden mandskab. Man har adgang til de ombordværendes minder og stykker så deres skæbner sammen som en kæmpe sudoko. Også virkelig godt er udviklerens andet spil, Papers Please, hvor man spiller en grænsevagt i en politistat.
Portal
man spiller et test-subjekt, der skal gennemføre en række prøver med en særlig maskine, der kan lave portaler, en slags ormehuller eller skal man kalde det. Det hele bliver overvåget af en sarkastisk og moderisk kunstig intelligens, som vel er spillets egentlige stjerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar