torsdag den 30. august 2012

Fem fra Christian


Glenn Christian. Opvokset i Esbjerg, nu bosat på Nørrebro. Debut med digtsamlingen Det hjemlige (2008). Seneste udgivelse er Fabriksnoter (2012). Glenn Christian danser rundt med sit helt eget sprog, og indimellem bliver han i drømme angrebet af myg, der suger på hans tanker.




Morti Vizki: Det sidste rum, 1993

Mens jeg sidder og tænker på strøm, tænker jeg på, hvor meget internet der kan gå
på en promenade. Hvad skal jeg nu tage op af guldtasken for at male en ny
klumme til folket. Her er en udspredt Freudsontag, uvis om årstal, men her er hun.
En holdning. Henrik Have og. Især kollapsititeten (mit ord, så vogt jer!), dén skal
læses gennem en glasvitrine på Übergaden. Kurateret af ham og ham og ham.
Men jeg glæder mig, en stor optur i genlæsningens pivåbne museumsport, hvor
smilet tungt løfter op i begge tandrækker. For Morti!


Elfriede Jelinek: Lust (på dansk, Lyst), 1989

Kære Peter
Jeg har sminket mig hele dagen. Busket mig op til lidt Burzum. Har blogget natten
ud, så solen, her til morgen. Det blev et digt. Vi er kvinder i de her bøger. Jeg gider
ikke. Lea står i haven og snakker med roser. Bierne, stik-stive, hænger i
mavehøjde, runde som. Tak for invitationen, elsker digital-and. Hun er fra Østrig og
født.
Vingeslag, Glenn


Peter Laugesen: Katatonien, 1970

Han eller hun har ikke modtaget nogen møbelpris! Fy, dumme kultur! Fra vejen står
skoven og buler ud med grønt. Jeg er i Svendborg. Nu, lige nu vil jeg sige noget
klogt. Litteraturen må ikke være dum. Litteraturen må ikke være dum. Litteraturen
må ikke være dum. Ro på, lyder jeg noget klogere. Rygstykkerne har stadig et trygt
greb om lungerne, så jeg og dig kan trække vejret. Jeg bladrer. Ser et ord. Læser.
Åh, dengang det hele var TIDER, gik jeg på Forfatterskolen i Fyn på Sjælland. Vi
sad med jeg. Papir med text. Sang i kor, følgende: Litteraturen må ikke være dum.
Svendborg er mere cool end min tid i Esbjerg.



Johan Jönson: Virus, 2004

Kinesiologi slår ihjel, dræber på stedet. Hold kæft, hvor jeg snakker! Mit kæmpeskæg
fyldes med blod hvergang jeg skærer tænder. Det smitter.


Inger Christensen: Evighedsmaskinen, 1964

Natten, et fald af sort. Wow, fedt sagt. Jo, du er savnet, selv i Kassel. Eller Tyskland.
Åh, undskyld! Jeg ved det, min mund er en blandet saft med grim tale. Har
proletargenetisk armbevægelser, når jeg vinker. Anbefales, det kan bruges. Til
bogen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar