onsdag den 21. november 2012

Fem fra Eslund




Mads Eslund udgav digtsamlingen Stærkt røde sokker til slidte blå jeans på Anblik i 2005. Lærer på Testrup Højskoles skrivelinje. Vokal og forfatter i audiopoesibandet Nye Rør. Tidligere forlagsredaktør på Arena og Anblik og tidligere redaktør af tidsskriftet Ildfisken. Programlægger og konferencier ved Højskolernes Spoken Word på Roskilde Festival 2004-2007. Arrangør og afvikler af piratoplæsninger i København 2008-2010. Er medindstifter af Montanas Litteraturpris og sidder i indstillingskomiteen, som hvert år nominerer seks forfattere til prisen. Medlem af Aarhus Litteraturcenters advisory board repræsenterende byens forfattere. Til foråret procesmentor for unge skrivende på DRs projekt Ung Kunst.



Svend Johansen: Modifikation (Gyldendal 1982)
Jeg har altid Modifikation i min taske, og bogen hænger efterhånden kun sammen, fordi jeg har tapet siderne fast til omslaget. Svend Johansen skriver efter fire gode digte i begyndelsen af bogen:

det er o.k. med de fire digte og jeg står ved dem 
men jeg kan ikke fortsætte på den måde 
de er om modifikation men der er tilstand i dem
og jeg vil ikke tilstand nu men tilstands modifikation

hverken tilstand eller oprør mod tilstand for oprør
er defineret ved det det er oprør mod
men netop tilstands modifikation

Modifikation er en privat og samtidig klog, nærmest lærd, bog, stemmen er så klar og ubesværet, selvom stoffet er forskelligartet og komplekst. Svend Johansen skriver ufattelig let om svære ting, det er vel en slags essayistisk poesi, han skriver – eller nærmest siger frem.


Kirsten Thorup: Love from Trieste (Gyldendal 1969)
Kirsten Thorup skriver i en passage i teksten Majas memoirer: ”I en tilstand man kunne kalde ”patetisk idioti” gav jeg mig til at anvende virkeligheden og følelserne som ornamenter i en sproglig syntax”. Det udsagn kunne karakterisere digtsamlingen eller punktromanen Love from Trieste, som man kan høre Kirsten Thorup læse op fra her. Hans-Jørgen Nielsen bruger Den patetiske idioti som overskrift i en skarp anmeldelse af Love from Trieste i Information, oktober 1969. Anmeldelsen kan læses i Hans-Jørgen Nielsen: nye sprog, nye verdener – udvalgte artikler om kunst og kultur (Gyldendal 2006). Han skriver bl.a.: ”På samme måde som romanens episke univers er faldet fra hinanden i usammenhængende, punktvise overflader, falder også de enkelte tekstpunkter fra hinanden i mindre, selvstændige punkter, der bare hænger sammen, fordi de tales sammen” […] ”Denne sproglige overflade er blank og perfekt, men samtidig er den jo ”syg” og splittergal. Den sammenhæng, den foregiver, er falsk.” Om teksten Pest, skriver han, at den er ”ren udvendighed omkring et indre vakuum. Et ornament med en vis psykisk udstråling.” Dette kunne gælde mange af teksterne i Love from Trieste, som jeg af og til hiver frem, når jeg vil se, hvad det er muligt at skrive – hvor flippet og bombet, men stadig smukt og konsekvent kan man skrive. Den bog har en utrolig friskhed, den virker helt ny, hver gang, jeg læser den.



Tua Forsström: Efter at have tilbragt en nat blandt heste (Husets Forlag/S.O.L. 1998, 1997)
Mange af digtene benytter brevet som figur. Måske er Tua Forsströms digte en slags breve, der vendte om eller for vild i henvendelsen og aldrig nåede frem, men i stedet blev til smukke poetiske rapporter fra et afsondret sted. Der er brevtypiske mellemværender (jeg skriver til dig, fordi …) i digtene (flere er henvendt til Andrej Tarkovskij), og der er skønne siden sidst-agtigheder, anekdotisk-banale og indforståede gestus, som der jo altid er i breve, fx: ”Min lille kat løb væk  for to måneder siden” eller ”Jeg har stadig min sølvmønt af chokolade” eller ”Når vi ses vil jeg spørge til de hyacinter, du ved”. Alvorlig samtale og dagligdags trivialitet taler sammen på en fed måde. Tua Forsström modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1998 for denne bog.



Robert Walser: Fritz Kochers skolestile (Arena 2005, 1904)
Om forfatteren af disse skolestile, personaen og skoledrengen Fritz Kocher, skriver Walser i den korte indledning til bogen: ”Han skulle dø tidligt, den muntre og alvorlige spasmager. Hans øjne, der sikkert var store og funklende, fik aldrig lov til at se den store verden, som han længtes efter. Derimod var det ham forundt at se klart i sin lille verden, hvilket læseren sikkert vil tilslutte sig, når vedkommende læser stilene.” Et meget fint stykke fra teksten Efteråret lyder: ”Det bliver snart vinter, sne vil hvirvle, åh, hvor jeg glæder mig. Farver fylder erindringen med alle mulige forvirrende ting. Farver er et kun alt for sødt virvar. Jeg elsker det ensfarvede, ensformige. Sne er en sådan ensformig sang. Hvorfor skulle en farve ikke kunne virke som en sang! Hvid er som en mumlen, en hvisken, en bøn. Fyrige farver, efterårsfarver eksempelvis, er et skrig. Det grønne i højsommeren er en flerstemmig sang i de højeste toner. Er det ikke sandt? Jeg ved ikke, om det er præcist. Hvis ikke, vil læreren sikkert være så venlig at korrigere det.” […]



Kenneth Koch: Whishes, Lies, and Dreams – Teaching Children to Write Poetry (Harper Perennial 1999, Chelsea House 1970)
Fra den fiktive skoledreng Fritz til real life skolebørn …
Første gang jeg hørte om Kenneth Kochs Whishes, Lies, and Dreams var på Langå station, hvor Palle Sigsgaard læste nogle af børnenes digte op, vi var på vej til Hald, tror jeg, eller på vej hjem fra Hald. Kenneth Koch underviste børn på Public School 61 i New York, og Whishes, Lies, and Dreams beskriver Kochs skriveøvelser og gengiver udvalgte digte eller besvarelser på øvelserne. Der er nogle fantastiske digte i den bog, og jeg har flere gange lavet øvelser fra bogen med mine elever på Skrivelinjen, Testrup Højskole. Her er to digte af Marion Mackles fra 4th grade, hver sætning er en løgn, intet i digtet må være sandt. Palle læste et sidste af disse digte op på perronen på Langå station, husker jeg:

I am in New York in a cow’s head.
I am still in New York in a cow’s head.
I am still in New York in a cow’s head.
Now I’m in New York in a flower.
I’m now in New York in a cow’s head.
Now I’m in Spain taking a bath.
Now I’m in Spain taking a bath tub.
Now I’m in New England eating my friend in the bathroom.
Now I’m still in the bathroom eating my friend but I’m on a cow.
Now I’m New York in a cow’s head.

*

I am grass as green as can be.
I am in a tree on a leaf.
I am in New York on a flying blueberry.
Mud is pretty.
Rain is ugly.
I am on a vine.
I am snow.
I am snow in Spain.
I am rain in Spain.
I am the sun in Spain.
I am a cloud in Spain
I am in Spain
I am Spain

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar