Fem fra Wiinblad

Christel Wiinblad debuterede i 2008 med digtsamlingen 49 forelskelser. Samme år udkom hendes anden digtsamling Min Lillebror. De to digtsamlinger viser en stemme i dansk litteratur, der både bruger sig selv og sin omsorg og kærlighed til omverdenen i skriften; skrøbeligt, sart, men også heftigt. Efter de to digtsamlinger har Christel Wiinblad udgivet romanerne Prolog (2011) og Ingen åbner (2012). I de to romaner er der sket en forvandling af Christel Wiinblads sprog - det er som om sætningerne har fået anoreksi. Det er en hård oplevelse at læse; især fordi sproget bare er et hylster for de meget hårde historier i bøgerne. 

Hans Otto Jørgensen: Strange days Indeed

Hans Otto Jørgensens detektivhistorie er meget vild og et meget forfærdeligt, heroisk og dybt rørende mørkeridt. Jeg har aldrig læst noget lignende. Det har jeg faktisk ikke. Jeg er på mine grædende knæ, den er så stærkt, så præcist og så overlegent godt skrevet. Den bog har intet at miste. Det er imponerende. Den er måske hans bedste, hvem ved. 

Lars Frost: Ubevidst rødgang

Den her ingeniørroman er andet bind i Lars Frosts store velfærdstrilogi. Den er meget morsom. Og den er meget klog og overdreven charmerende. Og den er chokerende omsorgsfuld og overraskende glad i sin vrede og kritik af og evne til at gribe sine karakterer. 

William Blake: Songs of innocence and of Experience

Jeg har en udgave, hvor gengivelsen af plancherne er af virkelig god kvalitet. Jeg elsker den. William Blake er lavet af et eller andet mærkværdigt lys. Den her bog giver mig lyst til at leve. Den er meget blid, og den er meget vild, jeg bliver virkelig glad af den. Den giver, ligesom de andre bøger på den her liste, én lov til at være til, og lyst til det. 

Amalie Smith: De næste 5000 dage

Jeg har først for nyligt læst den. Det skete på et tidspunkt, hvor jeg åbenbart havde brug for den. Sådan kan bøger komme, og sådan kommer de nok som regel. Jeg er meget glad for hendes ting, hun berører mig på en fuldkommen overdrevet, nærmest voldelig måde. Hvilket er sært, når hun er så naturvidenskabelig, elegant og virkelig cool. Men den coolness, den skjuler åbenbart dybder af uhørt skønhed, voldsomhed og styrke. Jeg ved det ikke. Men først tre dage efter kunne jeg mærke, hvad den havde gjort ved mig. Den bog er virkelig ulykkelig og meget stærk, og så bryder man sammen.

Bjørn Rasmussen:  Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet

Jeg er forelsket i den her bog, jeg vil ind i den her bog, jeg har lyst til alt muligt med den her bog.  Så den har jeg læst en del. Den er måske det mest levende, desperate, vilde og følsomme, jeg nogensinde har læst, jeg elsker den. 

_________

ps. Alt af Lars Skinnebach

pps. Tomas Espedal skal også med