søndag den 26. august 2012

5½ fra Halling

Rasmus Halling Nielsen. Debutant konstant. Medredaktør af maskinen ERRARAREA. Seneste udgivelse er digtsamlingen Tvillingerne. Aktiv på  http://hoerevaernpaabudt.wordpress.com/. Halling Nielsen er et sprog. Foto: Lars Gundersen



1.

johannes l. madsen: nedspildt spruttende af syre
Året var 2000, og jeg mødte et sort blik pupiller større og vildere i omfanget erobrende iris. Et uvejr, der vækkede noget i mig, jeg ikke før havde følt. Da jeg læste nærmere, viste det sig at det var en nekrolog. De øjne måtte have smagt uvejr en nat, hvor stjernerne trådt i bund satte sig hårdt og smukt midt i et ellers vejrets raseri. Vejrets raseri i et sæt øjne, sådan vil jeg beskrive det, ønsket om at se, hvad de havde set, er svært at sætte ord på andet end: Digter? Jah ok såh. Hele forfatterskabet er samlet, og hver bog har dette vejrets raseris udtryk. nedspildt spruttende af syre er vel bare unik og på sin egen planet. Rejsen dertil, til den planet, er en viadukt at flyde på med omkringhængende flager af genuin seerskab.


1.

Lotta Lotass: Den svarta solen
For labyrinten og mulighederne for at træde i flere mulige retninger gennem et system af tal og pile. For det svenske sprog når det stramt og klingende eksploderer i maniske remser. Tillægsord efter tillægsord kædes sammen på upaginerede sider –– samtidig med at man læser sig høj, kommer angsten, også fordi det fortsætter selv efter endt læsning, i hjernen, hjertet og sproget. Det første møde med bogen på Malmö station mod Biskops Arnö vil aldrig blive glemt –– især for gådefuld, slik, elegant, stilet, indbydende, smuk grafisk  udformning af omslaget.


2.


Lars-Emil Woetmann: JEG HÆNGER SAMMEN
En af mine absolut yndlingssamlinger. Da jeg skulle finde mit ex frem, så det kunne scannes, fremkaldte synet en tid hvor alting var nyt, selv sproget, ideerne og troen. Samlingen står sært stærk og krystalliseret som en statue, hvis arms hånd kun peger en retning: frem frem frem, så det der står tilbage, lægges sammen i poser til forbrænding lysende om kap med de spring, der udføres fremadrettet i et fyrværkeri. Lidt ild. Jo tak. Kan anbefales, men nok ikke
fremskaffes.


3.

Various artists: OEI#39-41 Mix-up!
En evig kilde til inspiration. Det er dejligt stort med plads til det meste, men et helvede at rejse rundt med. Det ville være nyttesløst at fremhæve forfattere fra tidsskriftet –– det holder aldrig op, med at vække min skrift –– grafisk er det mangfoldigt: Det er flere bøger i en. Det er på alle niveauer en fantastisk håndtering af et arkiv over fremtiden.


4.

Samuel Beckett: Selskab
Samuel Beckett behøver vist næppe en præsentation, men den lille bog vakte på en togrejse mod Djursland så stor fascination af den sproglige præcision og minimalisme, trods uendelige gentagelser og cirkler i sætningerne, at jeg fuldstændigt glemte hvor jeg var, og revet ud af mig selv kørte jeg næsten for langt.


5.

Svend Johansen: Svend Johansen samlede digte
Digte så enestående i deres iderigdom og så sikre nærmest mejslede ud af granit, men med en sensitivitet og intelligens uden aldrig at blive for patetiske NEJ tøvende og undersøgende som pejlingspunkt for dér er mit hjerte, og det banker, men med det hvide arktisk helende omkring, hvor tegnene slås ind i rytmer hjerterytmer, eller for dikterende visdom NEJ en visdom, en guddommelig menneskelig klogskab man selv bærer videre, ikke bare i sproget, men i tilgangen til livet.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar