Fem fra Langvad

Maja Lee Langvad debuterede i 2006 med den samlingen Find Holger danske. Hun har oversat Max Frischs Spørgeskemaer, og bruger de sproglige erfaringer fra blandt andet konkret digtningen til at sætte blandt andet international adoption på dagsordenen. Det er knivskarpt og dybt interessant.

Audre Lorde: Sister Outsider –Essays and Speeches

Jeg har endnu ikke læst hele essaysamlingen, men jeg har læst de essays, der handler om vrede, fordi jeg selv skriver på og om vrede. Lorde skriver om vrede som en konsekvens af racisme, men også om vrede i forhold til seksualitet, køn og klasse. Det er øjenåbnende at læse Lordes refleksioner over den racisme og diskrimination, som hun selv lægger krop til som sort, lesbisk feminist i USA. Et sted i bogen skriver hun: ’I am going to write fire until it comes out of my ears, my eyes, my noseholes--everywhere. Until it's every breath I breathe’. Vrede kan opleves som en tabuiseret følelse, noget jeg selv har erfaret, men hos Lorde får vreden lov til at være en legitim følelse, der endda kan være nødvendig for at skabe forandring. 

 

Jane Jeong Trenka: Fugitive Visions – an Adoptee’s Return to Korea

Fugitive Visions er mig bekendt den første skønlitterære bog skrevet af en koreansk adopteret bosat i Sydkorea. Af den grund skiller den sig ud fra andet adoptionslitteratur, som for det meste handler om den adopteredes opvækst i adoptivlandet og søgningen af de biologiske forældre. Trenka beskriver i en bittersød, sarkastisk tone de mange barrierer, følelsesmæssige såvel som sproglige og kulturelle, hun støder ind i som return migrant. Det er en vigtig bog i den forstand, at vi her har at gøre med et nyt erfaringsområde. Foruden at give stemme til de mange transnationalt adopterede, som har valgt at bosætte sig i deres oprindelsesland, vil Fugitive Visions forhåbentlig indskrive sig i koreansk diaspora litteratur.

Peer Hultberg: Brev

Brev består af en række breve og dagbogsoptegnelser stilet til forfatterens afdøde mor. Hultberg reflekterer over forholdet til moren, og det er i skriften, at han konfronterer sig selv og moren med den tavshed, der var mellem dem. Det at skrive bliver til et slags sorgarbejde, og den proces kan jeg genkende fra den bog, jeg selv skriver på for tiden. Det er en hudløs og kompromisløs skildring af forholdet til moren, der ikke rummer den sentimentalitet, som man ellers kunne forvente af sådan et stykke litterært sorgarbejde.

Yi Sang: The Wings

Jeg blev så glad, da jeg stødte på The Wings af Yi Sang. Her mødte jeg en koreansk forfatter, som jeg på en eller anden måde følte mig beslægtet med. The Wings består af to dystre, men samtidig humoristiske fortællinger om passion, utroskab og selvbedrag. Yi Sang har sit helt eget særegne univers, og ofte blander han litterære former som poesi, prosa og essayistik. Selvom han allerede døde som 27-årig, regnes han for at være en af de mest betydningsfulde og nyskabende forfattere i moderne koreansk litteratur.

Susan Sontag: Reborn –Early diaries 1947-1964

Jeg er i gang med at læse Reborn, som er dagbogsoptegnelser fra Sontags ungdom. Bogen tegner et portæt af en ung kvinde, som går på college, og som er opslugt af litteratur og kunst. Samtidig er hun i gang med at udforske sin seksualitet, og Sontag skriver passioneret om sine eskapader med kvinder og intense lesbiske forhold. Det er både sjovt og klogt, når hun skriver om de mange tanker, hun gør sig om seksualitet, kærlighed, litteratur, kunst mm. Og det er beundringsværdigt, at hun i en alder af femten år kan skrive på en måde, hvor man tydeligt fornemmer hendes store intellekt. Jeg faldt over det her citat i begyndelsen af bogen: ‘I Believe: (b) That the most desirable thing in the world is freedom to be true to oneself, i.e., Honesty’