tirsdag den 9. oktober 2012

fem fra Jacobsen

Thorkil Jacobsen, debuterede i 2007 med digtsamlingen Mest rimeligt. I 2005 og 2006 blev Thorkil dansk mester i poetry slam. Thorkil driver sammen med Lasse Thorning organisationen Piip, i 2010 vandt de to Dansk Spoken Word-pris.


Jeg vil tillade mig at slå et slag for spoken word. Det er trods alt der poesien startede - som talte ord - og når det lykkes, synes jeg ikke der er noget mere nærværende end at lytte til en digter.
Misforstå mig ikke. Det her er ikke en kampberedt næve eller en fuckfinger til den skrevne poesi. Absolut ikke. Men blot en rød sløjfe om fingeren der skal minde om at der findes en spændende verden i det talte ords poesi.

I forbindelse med Spoken Word Festivalen i Odense har jeg været involveret i en diskussion om hvad spoken word er. Det er der mange holdninger til, men her er et par personlige betragtninger:


1)
Det er skabt til at blive fremført mundtligt 
Hvad enten det er improviseret eller skrevet ned på forhånd, er spoken word tænkt til at fungere fra en scene. Det kan gøres på et utal af måder, men det er ikke spoken word når en digter blot tager sin digtsamling frem og læser op af den. Det er en digtoplæsning. Det er noget andet. Og det kan være forbandet fedt.
Men der skal noget andet til - enten et digt skrevet specifikt til scenekanten, eller musik eller en holdning til hvordan hver linje skal læses op, en mundtlig musikalitet. Spoken word er skabt til at fungere i direkte kontakt mellem digteren og publikum, der hvor man kan se og høre hinanden, der hvor man ikke kan lægge bogen fra sig eller læse en sætning igen.
Når spoken word-digte udkommer på bog, svarer det lidt til at udgive et teaterstykke. Hvis det er tilstrækkeligt godt, vil det også give en stor oplevelse selv om det er taget ud af sin umiddelbare kontekst, men det vil aldrig være dets primære mål. På samme måde som at høre en digtsamling læst højt kan være fedt, selv om den egentlig er skrevet til at blive læst alene i vindueskarmen.

2)
Det skal være poesi
Og så kan vi kaste os ud i endnu en diskussion om definitioner, og den kan blive endnu længere. For mig betyder det blot at det er originalt, sprogligt spændende og indeholder en vis form for følelse eller personlig nerve.

Her er fem bud på fed spoken word:



Buddy Wakefield: The Information Man  
http://youtu.be/tIr4pL9P0SA

Man skal tvinge sig selv til at overhøre det amerikanske publikums overdrevne suk og hujen, men lede efter sætninger som dem her:

The best songs are the ones about Georgia
And even though I've never been there
It's the only place I still believe in Jesus
 


Lasse Thorning: Osse (Live at Radar, Aarhus)
http://youtu.be/VYUz7aVVmyk

 

Inger Christensen: Lys (musik af Morten Søndergaard)
http://youtu.be/UvV70ktmCA8


Rives
: Sign Languagehttp://youtu.be/mFS-er6oZ30


http://vimeo.com/43779091 ---- tryk på link-link
Louise Cain: S-T-A-V-E-O-R-Dhttp://vimeo.com/43779091

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar