Fem fra Lucas

Maja Lucas debuterede i 2007 med bogen Jegfortællinger. Hun arbejder i et meget præcist og nøgternt sprog. Lucas underviser på syddansk Universitet og har tidligere bl.a. været medredaktør på tidsskriftet Apparatur. Senest er udkommet romanen Kathrines hånd.

Kjell Askildsen: En plutselig frigjørende tanke (1987) 

Det er sjældent, at en opsamling af tekster virker som et værk i sig selv. Men jeg synes, det er tilfældet med denne bog, der samler højdepunkter fra Askildsens lange forfatterskab. Sigende nok er den lille novellekreds Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten (1981) bevaret i sin helhed, og det er godt, for den er en fantastisk genskrivning af Becketts galgenhumor. Opsamlingens titelnovelle, ”En plutselig frigjørende tanke”, er imidlertid den mest suveræne. Hør blot indledningen: ”Jeg bor i en kjeller; det er i enhver forstand et resultat av at det er gått nedover med meg”.

Anna Akhmatova: Dikter (2008) 

Akhmatova er – så vidt vides – ikke oversat til dansk, og jeg kan ikke russisk, men jeg synes vældig godt om denne bog med svenske oversættelser af hendes digte. Jeg faldt umiddelbart for digtet ”Til döden” med følgende begyndelse:

”Du kommer i alla fall – så varför inte nu?
Jag väntar dig, jag har det svårt.
Jag har släckt ljuset och öppnat dörren
for dig som är så enkel och förunderlig.”

Akhmatova levede fra 1889 til 1966 og er kendt for sine kritiske digte om Sovjet, men skriver, som det fremgår, også enkle, modernistiske og melankolske digte om tilværelsen. En slags russisk Edith Södergran.

Doris Lessing: The Golden Notebook (1962) 
Lessing har skrevet et absurd antal gode bøger. Hendes stil er sikker, enkel og hård, og tematisk borer hun altid fingeren ind i de ømmeste punkter, hun kan komme i nærheden af. Hendes debutbog, The Grass is Singing (1950), handler således om racisme i det sydlige Afrika, 45 år før afskaffelsen af apartheid. I The Golden Notebook, som er min favorit, skriver hun om den moderne kvindes seksualitet og psykologi. Bogens komposition er et raffineret fletværk af forskellige notesbøger, der spejler og vrænger ad hinandens hændelser og personer.

Samuel Beckett: Worstward Ho (1983) 
“Try again. Fail again. Fail better.” Poesi på forståelsens rand, men med så fantastiske brokker som denne. Rå rytmer med masser af monosyllabler.

Imre Kertész: Kaddish for et ufødt barn (1990) 
Tragikomisk, dybt vedkommende prosapoesi om at sige nej til videreførelsen af livet, fordi arven fra den jødiske skæbne er for tung. En venden vrangen ud af Joyces Mollys monolog og samtidig en fuldbåren, mættet tekst. Musikalsk som et Bösendorfer.