![]() |
Hans-Jørgen Nielsen: fra luften i
munden (Borgens Forlag, 1968)
Det er ikke den første bog af
Hans-Jørgen Nielsen, som jeg har læst, og hans essaysamling
'Nielsen og den hvide verden' gjorde også et stærkt indtryk på mig
som yngre. Men hvis jeg nogensinde skulle glemme, hvor min egen
skrift kommer fra, så skal jeg blot læse få linjer i 'fra luften i
munden'.
Bogen er måske kunstig / kunstnerisk.
Men jeg holder af den tætskårne, enkle syntaks og det store
ingenting, hvidheden, 'den'. Metoden var original og teksterne går
af og til over i en let polyfoni. Værket kredser om sig selv og er
samtidig afpersonificeret. Jeg kunne sagtens se den blive skrevet i
dag - i HTML5.
Inger Christensen: Det
(Gyldendal, 1969)
I DET finder jeg en kritik af sproget
og samfundet, og DET minder mig om, at digtningen er en niche. Med
mindre man er ambitiøs på sit værks vegne.
Bag de tydelige systemer og den
maskinelle komposition oplever jeg en inkluderende stemme. For mig er
skriften udadvendt og river mig med. Teksten er hård, kantet og det
æstetiske viger ofte for det funktionelle og derved opstår en helt
egen poesi.
Birgit Munch: Rend mig i generne
(Borgens Forlag, 2002)
Noget af det jeg synes bedst om ved
poesien er den måde, hvorpå den kan være uforpligtende. Sprog og
tekst er hvad man gør det til.
I Birgit Munchs tilfælde bliver angst
og paranoia til groteske og grotesk sjove småhistorier. Rend mig i
generne er et mylder af originale ordsammensætninger og vilde
billeddannelser. Når jeg nævner denne bog, så er det lige så
meget for at anbefale et helt forfatterskab.
Niels Lyngsø: Morfeus
(Gyldendal 2004)
Det lineære digt, der står i en
kolonne, har for mig et begrænset udtryk. Hvis jeg vil skrive, som
jeg tænker og sanser, må jeg forlade A4-arkets fængsel. Niels
Lyngsø har et bud på hvordan det kan ske, samtidig med at værket
udkommer trykt.
Morfeus er et opslagsværk, en
flødeskumskage af inspiration. Værket er polyfonisk og klassisk, på
samme tid solidt og fragmenteret. Jeg holder af de almindelige digte
og forholder mig gerne til de klare standpunkter i essays og
poetikker.
Rasmus Halling Nielsen: Skubber på
luften som en fjer (Koordinat 2004)
Når jeg sidder med 'Skubber på luften
som en fjer', tænker jeg på, hvad der er sket siden Rasmus Halling
Nielsens delte sit første pirattryk "25 duer" ud i
København. Hvordan han med gennemskrivning på gennemskrivning til
sidst har siddet med en helt unik blanding og i kraft af både
selvkritik og mod stod frem med det, han troede på.
Det enkle blandet med det syrede, de
brutale billeder, gentagelsens musik og sætninger skåret helt ind
til (mine) knogler: Denne digtsamling er en af årsagerne til at
Rasmus Halling Nielsen er blandt mine all time
yndlingsforfattere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar