Fem fra Handberg Christensen

Claus Handberg Christensen, debuterede 2001 med digtsamlingen 320 Pund. Har siden markeret sig med sin helt særlige stemme: afdæmpet men alligevel helt ude af sig selv. I år udkom digtsamlingen du var usynlig/det var godt/du var der.

Rygeren Poesi Liste

William S. Burroughs: My Education – A Book of Dreams

Det er ikke poesi, men jeg har sat den på listen fordi den er en del af mit forrådskammer. En tilbagevendende inspiration. En energi.

Det er Burroughs nedskrevne drømme, og drømme er det bedste afsæt for at dykke ned i hvad man kunne kalde et indre sprog.

Jeg åbner den ofte og læser 5-7 sider, lukker den så igen. Jeg har aldrig læst den fra ende til anden.

Vi ved jo alle at William S. Burroughs alias El Hombre Invisble er Beat-Rygeren, men han er så meget mere end det. Man bør læse ham når man er ved at blive lagt i håndjern af betjent Fornuft og betjent Forståelighed.

 

Anne Carson: Glass, irony and God

Bogen åbner med langdigtet The Glass Essay, som er en unik blanding af essay og poesi. Digtet er en af de smukkeste tekster, der er skrevet om mistet kærlighed. Alt er absolut fortabt.

The Glass Essay er en genre for sig selv. Jeg kan ikke komme i tanke om noget der tilnærmelsesvis minder om det, men hvis du kan, så sig endelig til. Oprigtigt!

Anne Carson er Hjerte-Rygeren, og dog er hendes skrift fuldstændig usentimental. Det gør ondt at være her. Hvad havde du regnet med? Rejs dig til lejligheden!

Janus Kodal: Sabotage

Ja, han er min gode ven, og det stinker måske af klub når jeg hyper hans bog, men Sabotage skal med her, fordi jeg, da jeg stod af toget i Holbæk efter endt læsning, havde det som om virkeligheden var vendt på vrangen. Den slags sker ikke så ofte længere, jeg har ikke taget stoffer i mange år.

Bogen er et angreb. Ikke et oppositionelt angreb, som en hær af meninger der står uden for byen og vil vælte porten ind til magten; det er et angreb på perceptionen, som stille udklækkes inde i sproget og forgrener sig, en virus hældt i byens vandforsyning.

Kodal er Virus-Rygeren. I hvert fald i denne bog. Åbn en af hans andre bøger, og det ovenstående vil virke fuldstændig misvisende. 

Elizabeth Bishop: Geography III

Denne bog har jeg egentlig svært ved at sige noget om. Det vil jeg mene er en anbefaling!

Bishops evne til at lade sin stemme opløse sig og blive ét med alt, er mystisk. Det optager mig dybt. Jeg har læst den mange gange uden at komme svar nærmere.

Hun skriver om stort og småt lige ud af landevejen, og man er med lige der hvor kuglepennen glider hen over papiret. Alligevel finder man sig selv hængende med hovedet ned af efter hvert digt.

Jeg har lovet mig selv gang på gang, at jeg vil oversætte Geogrphy III til dansk. Hvis man gør et løfte offentligt, er det meget svært at løbe fra det. Det er hermed offentligt.

Bishop er På Hovedet-Rygeren. 

Novalis: Hymner til Natten

Der er ikke så meget at sige. Hengiv dig til den vilde hengivelse, den benzin romantikeren kører på. Spring ned i den evige ungdom, få skrællet årene af, hvis det er der du er. Et af de heftigste og mest skelsættende digte skrevet, kongenialt oversat af Peter Laugesen.

Novalis er Dødstrip-Rygeren. Der er nætter og så er der nætter.