Charlotte Jørgensen er forlægger på forlaget C&K. Charlotte Jørgensen udgiver bøger bl.a. af forfattere som Lone Hørslev, Sara Stridsberg, Sjón, Gretelise Holm, og Lars Saabye Christensen. |
Ron
Winkler: vereinzelt Passanten. Gedichte, Kookbooks
2004
Ron
Winkler: Fragmentierte Gewässer, Berlin Verlag 2007
(Udvalg af Fragmentierte Gewässer på dansk i Den
blå port 77)
Jeg holder
altid øje med hvad der kommer på det lille tyske forlag Kookbooks, der har en
suveræn lyrikserie hvor man altid støder på nye interessante navne. Ron Winkler
og Uljana Wolf som begge er udkommet her, hører til mine favoritter.
Winklers digte på grund af den inciterende
måde hvormed sansninger af naturen og landskabet forbindes med begreber fra
it-teknologi og videnskab og der opstår et nyt poetisk sprog. Landskabet bliver
tekst, teksten bliver landskab.
Uljana
Wolf: falsche freunde, Kookbooks 2009
Uljana
Wolf, der også er oversætter, har senest udgivet en meget omtalt digtsamling, falsche freunde, en poetisk leg med de ’falske
venner’, ord fra forskellige sprog der fonetisk og ortografisk ligner hinanden,
men betyder noget forskelligt. Normalt har jeg svært ved at begejstres for den
form for lyrik, men Uljana Wolf overbeviser mig: hos hende glider og rutscher
ordene rundt i deres dobbeltbetydninger, og hendes bøjede, knækkede sprog
skaber mærkelige og overrumplende billeder i ens hoved. Man har det simpelthen
sjovt i selskab med hendes falske venner.
Nicanor Parra: Poems and antipoems, New Directions 1967, 1985
Nicanor Parra: Antipoems: how to look
better & feel great, New Directions 2004
Gennem Roberto
Bolaño og hans mange litterære referencer har jeg fundet en slags vej ind i den
latinamerikanske poesi, som var fuldstændig ukendt land for mig - der desværre ikke
læser spansk. Lige nu læser jeg den chilenske digter Nicanor Parra, som er en klassiker i latinamerikansk litteratur. Bolaño
siger om ham at han skriver som om han dagen efter skulle henrettes i den
elektriske stol! Det er sandt!
Anne Carson: Decreation.
Vintage 2005
Anne Carson er en af de forfattere jeg vender tilbage til igen og igen. I
sin seneste bog hvis titel Decreation
er hentet fra Simone Weil, overskrider hun hævdvundne genregrænser og væver poesi,
essayistik og opera sammen i en lysende tekst, der fra forskellige positioner
følger - ja: overskridelsen af jegets grænser og bevægelsen ind i en anden,
fremmed sfære. En af de i bogstaveligste forstand mest bevægende bøger jeg længe
har læst.
Lone
Hørslev: Jeg ved godt jeg trænger mig på.
Digte. C&K Forlag
Så må jeg også
nævne Lone Hørslev, der kommer med en ny digtsamling til efteråret. Hver gang
jeg læser hende, bliver jeg høj over så meget man kan gøre med ord. Hendes
poesi er som en mose – lige under den bløde forførende overflade er der farlige
huller som man dumper ned i med en vellystig gysen. Der er en ’spænding’ i dem som altid rammer mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar