Leslie Scalapino: How phenomena appear to unfold, 2011
Den
amerikanske digter Leslie Scalapino døde d. 28. maj 2010. I 2011 udkom
en revideret udgave af How Phenomena Appear to Unfold fra 1989. Det er
ikke kun digte, men også essays etc. Jeg er især glad for, at ”The
Animal is in the World Like Water in Water” med tegninger af kunstneren
Kiki Smith er inkluderet. Tegningerne forestiller en kvinde – eller
flere forskellige kvinder – og det ene efter det andet rovdyr – kattedyr
– som bider i hende. Der er ingenting mellem dem. Mænd fx. Eller børn
eller natur eller maskiner eller noget. Det handler om lidelse og smerte
og overgivelse og død. Det nådesløse, uundgåelige. Scalapinos skrift
tør deale med de her tegninger på den vildeste, klareste vis. Jeg
citerer fra sidste side:
what if
many
people
want
authority?
she doesn’t
[doesn’t want it]
[is no ascendancy]
Marie Silkeberg: Material, 2010
Svenske Marie Silkeberg overgår sig selv (og mange andre!) i den store
på én gang viltre og formelt stramme digtsamling Material (2010), der
kort sagt både skildrer et kærlighedsforhold til en russisk digter og en
kunstnerisk relation til Rusland. Portrættet af byen Skt. Petersborg og
de kunstneriske fællesskaber er lige så væsentligt som det amorøse.
Eller: Kærlighed skal forstås bredere end tosomhed, det handler om
kommunikation og fællesskab - det mellemmenneskelige ved skriften,
måske. At skrive sammen, at skrive i samme tid. I og gennem transit.
(Silkeberg (som er opvokset i Danmark) skriver på flere sprog, der er
også danske sætninger: ”transithallar. glostrup. här föddes jag alltså.
my native country. eller med statens handlinger. rätten att försvara
sig. imperativet. bron i horisonten. de anede ikke hvad det var der
ramte dem.”)
I, LALLA. THE POEMS OF LAL DED.
Oversat til engelsk fra kashmirisk af Ranjit Hoskote , 2011
Lal Ded levede i Kashmir i 1400-tallet og er den dag i dag en af
Kashmirs bedst kendte spirituelle og litterære figurer. Oversættelsen
rummer 146 af hendes digte i formen ”vakhs”; læresætninger eller
ytringer. Lal Ded, der var brahman, forlod sit hjem som 26-årig for at
blive discipel hos en guru, og senere blev hun vandrende tiggermunk og
fik vist nok selv disciple. Hendes epifaniske digte er blevet hyldet af
både hinduer og muslimer, og hun forbindes med både bhakti og sufisme.
Men lidt ligesom med Sappho kan man sagtens læse Lal Ded’s digte som ...
ja, som poesi. Man får et åndeligt kick, ja, men der er også spark i
tanken og billedsproget. Hvem vil ikke gerne have en ”mind-horse”? Her
er vakh nr. 111:
111
What they didn’t teach me, I’ve taught myself.
I’ve gone into the forest and wrestled with a lion.
I didn’t get this far by teaching one thing and doing another.
Ivan Malinowski: Poetomatic, 1965
Jeg ville egentlig have anbefalet Kritik af tavsheden, et politisk
hovedværk i dansk litteratur, som jeg så ikke lige kan finde i min
rodede reol, så må det blive den uopslideligt fine Poetomatic: ”puppen
har vrikket sig til rette/ og blir til grød// den sir/ ”nu får vi se””
Giannina Braschi: Drömmarnas imperium, 2011
Udvalg og oversættelse: Hannah Nordenhök og Helena Eriksson
Den puertorikanske digter Giannina Braschi bor i New York. Hun er
blandt andet kendt for at skrive på ”spanglish”. I det svenske udvalg er
der digte og andre tekster fra tre forskellige digtsamlinger, hvor den
første er fra 1988 og den seneste fra 2011. Første tekst, ”Ground zero”,
er stakåndet, skrækslagen, gav mig først flashback, så mareridt, et
’godt’ tegn. Traume. Chok. At vidne. Men jeg’et i teksten (en
parallelistisk syntaks gentager ”jeg så”) kan umuligt være ét jeg?
Fantomsmerter i fælleskroppen? ”Jag såg en torso som föll - - inga ben -
- inget huvud - - bare en torso. Jag är övertydlig eftersom jag knappt
kan tro vad jag såg.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar