Bruno Schulz
Bruno Schultz nåede kun at skrive de
to bøger Sanatoriet under Timeglasset og Kanelbutikkerne. Så blev
han skudt af nazisterne. Og jeg bliver grebet af harme, ligesom da
anarkisterne i Barcelona ødelagde skitser og dele af La Sagrada
Familia. Er der intet helligt, findes det evige ikke, er vi kun
brutale dyr, og så blev jeg så grebet af Schultz, der skriver om
barnet, der sanser og oplever de mindste begivenheder, som hele tiden
er i forbindelse med de største begivenheder. Den måske sindssyge
fader, den fraværende moder og barnepigens sære seksualitet og ikke
mindst Bogen! Man mærker barnets nysgerrige verden, hvor alting
ligger i frø og venter på at folde sin uendelighed ud.
Walter Benjamin
Da jeg skrev min bog Inventarium, fik
jeg igen hænderne i Benjamins mindre bog Ensrettet Gade. Jeg var
igang med at forsøge at indkredse rummet, som en form for personligt
og mentalt sted, som alting krydser igennem. Og Benjamins
udgangspunkt i gadensbutikker, skilte og eksistenser ramte mig med
sit langt mere historiske og symbolske perspektiv end i mit eget
indre univers af rum. Et fint stykke litteratur af en forfatter, som
spinder billeder ud af en ensrettet gade.
Peter Bichsel
En højtlæsningsklassiker, som kan
læses igen og igen. For børn eller din kæreste. Men da den er så
kort, må du regelmæssigt finde en ny kæreste for at hun ikke skal
blive træt af dig... Og børnene? De vil vist hellere høre Game of
Thrones lige i øjeblikket... Men engang imellem så læs disse må
filosofiske fortællinger bla. om manden der ikke kan lade være med
at fortælle om sin fiktive onkel Jodok, så han tilsidst jodokker
jodok på jodoksk. Eller om manden som ikke vil vide mere og derfor
lukker sig inde for ikke at få mere at vide, eller om manden som
ikke kan forstå at folk rejser til andre byer, når man nu i
køreplanen kan se, hvornår man er i disse byer...
Anne Carson
Vandveje er den digtbog, jeg har læst
flest gange. Jeg tror jeg selv havde skrevet fire bøger, da jeg fik
den i hånden, og jeg så mit værk skrumpe ind i forhold til
Carsons... (øv misundelse). Hendes tekster i Vandveje er både
personlige, men ligger stadig i diskussion med mystikere,
antropologiske studier, forfattere som hun blander ind i nye flydende
genreformer. Vandveje er en flydende bog, og Carson svømmer nemt
mellem sine erfaringer og mellem andres tekster og erfaringer. Hvis
jeg var en mand vil jeg læses af Carson, genlæses og åbnes på ny.
Søren Kierkegaard
Da jeg fik børn holdt jeg op med at
læse og forsøgte at være en god mand og far.
Nu har jeg fået tid til at læse igen.
Og jeg sidder igen med Søren Kierkegaard, som jeg ved jeg aldrig
kommer i bund med: Jeg er stadig ikke nogen særlig god læser. Søren
Kierkegaard gik lange ture og talte med alle mulige mennesker, men
han giftede sig aldrig. Alligevel ved han mere om kærlighed end
andre. Læs ham eller lad være med at læse ham. Who cares om du
fortryder det.
Åh ja, alting skrumper i forhold til Carsons tekster!
SvarSlet