Charlotte
Brontë: Jane
Eyre
(1847) & Daphne du Maurier: Rebecca
(1938)
Jeg kan
umuligt vælge mellem Jane
Eyre og
Rebecca.
Dertil
kan man så lægge gotiske mesterværker som Mary Shelley:
Frankenstein,
Henry
James: The
Turn of the Screw,
Wilkie Collins: The
Woman in White,
Robert Louis Stevenson Dr.
Jekyll and Mr Hyde,
Oscar Wilde: The
Picture of Dorian Gray og
Pierre Andrézel/Karen Blixen: Gengældelsens
veje. Og
mange af Hitchcocks og Polanskis film.
Men Jane
Eyre og
Rebecca
har en særlig plads i mit hjerte, fordi det var de første gotiske
romaner, jeg læste. Jeg var netop flyttet til København, og de her
romaner beskrev det samme univers, som jeg havde indeni mig. Jeg
følte mig hundrede procent genkendt. Siden har elementer som den
unge fattige frøken, familiehemmelighederne, godserne, den gale
kvinde på loftet og den jaloux husbestyrerinde fundet vej til mine
bøger.
Claire
Castillon: Insekt
(oversat
fra fransk, Per Kofod, 2007)
Totalt
morbid fransk novellesamling, som jeg bliver ved at vende tilbage
til. Hovedtemaet er mor/datter-forhold
fra helvede, og
i samlingens nitten noveller får vi serveret den ene bitchfest fra
grusomhedens overdrev efter den anden. Vi hører om moren, der
forgifter sin datter med afføring, moren
der forfører
sin ustabile
datters mand,
den retarderede datter der driver sin
mor i døden og
datteren, der afskyr sin døende mor. Castillons pen er fintmærkende
og fransk med lange kommaterede sætninger, men med en nøgternhed,
der får desperationen til at skinne igennem.
Lewis
Carroll: Alice’s
Adventures in Wonderland
(1865)
Valget
står mellem denne og L. Frank Baum: The
Wizard of Oz, men
Alice vinder, fordi den sprogligt er væsentligt mere opfindsom. Jeg
er sådan set vild med det hele: Den skægge historie om den
øretæveindbydende Alice, de finurlige karakterer, hun møder i
Eventyrland, og selve universet, der er så stærkt, at man kan tale
om en decideret Alice
i Eventyrland-æstetik.
Sidstnævnte kan i øvrigt også siges om The
Wizard of Oz,
der samtidig appellerer kraftigt til en skofetischist som mig med
sine røde glittede Dorothy shoes.
.. Her
må jeg dele en af mine most prized possessions: The
Wizard of Oz som
animationsbog - alive
in your hands through the magic of Scanimation.
Dertil
omslag med rødt glimmer. En fantastisk julegave fra en veninde, der
tydeligvis kender mig.
Helen
Oyeyemi: The
Icarus Girl
(2005)
Jeg
holder af at læse litteratur fra andre dele af verden end den
vestlige, f.eks. er jeg begejstret for nigeriansk litteratur som
Chimamanda Ngozi Adichie, Ben Okri og Amos Tutuola. Intet slår dog
nigeriansk-engelske Helen Oyeyemis lyriske debutroman The
Icarus Girl,
der trækker på Dostojevskijs Dobbeltgængeren
– også en af mine favoritter. Genren er coming of age, og man
fornemmer tydeligt, at den 19-årige forfatter er foruroligende tæt
på sit stof om en porøs otteårig pige og hendes onde, hemmelige
ven Tilly Tilly. Dedikationen
siger alt:
This
is all for
Mary
Oyeyemi
(Sorry
about that time I pretended to be the Angel of Death.)
‘Tony
and
the other ‘Tony, from before
Angela
Carter:
The
Magic Toyshop (1967)
& The Bloody Chamber (1979)
Af
årsager, jeg ikke begriber, er Angela Carter stort set ukendt I
Danmark. Selv er jeg den stolte ejer af alle hendes bøger, hvilket
vil sige ca. 20 bind, der tæller alt fra twistede eventyr- og
cirkusromaner fyldt med genderbending, identitetsforskydninger,
sindssyge og horror til omskrivninger af folkeeventyr (The
Bloody Chamber)
til essays om Marquis de Sade (The
Sadeian Woman).
I reglen bliver The
Passion of New Eve, Nights at the Circus og
Wise Children regnet
for hendes hovedværker, men selv foretrækker jeg den tidlige The
Magic Toyshop, der
slår dørene op til overrumplende imaginære rum. The
Bloody Chamber
er sandsynligvis den mest erotiske novellesamling, jeg har læst.
Ved første øjekast benytter svenske Mara Lee sig
af alle chick-lit’ens virkemidler så som smukke kvindelige hovedpersoner og
overfladisk smartness på et stockholmsk galleri. Men i Ladies er der ingen heltinder at
identificere sig med og ingen prinser på hvide heste, hovedtemaet er ikke
kærlighed, men korrumperende skønhed og narcissisme, og læseren får en masse at tænke
over. Hvad gør kunst til kunst? Hvad gør skønhed
skøn? Hendes nye roman, Salome,
ligger øverst i bunken af bøger, der kommer med mig til Indien til vinter.
Andre favoritter:
Harper Lee To Kill A Mockingbird, Edith Södergran: Samlade dikter, Poul Theroux:
The Great Railway Bazaar: By Train
Through Asia, Nicole Krauss: Great House, Christopher Isherwood: Goodbye
to Berlin, Jeanette Winterson: Written on the Body, Anna Gavalda: Je Voudrais Que Quelqu'un M'attende Quelque
Part, Ira Levin: Rosemary’s Baby, Kirsten Hammann: Mellem
tænderne, Carson McCullers: Reflections In a Golden Eye, Evelyn Waugh: A Handful of Dust, Siri
Hustvedt: The Blindfold, Radclyffe Hall: The Well of Loneliness, Ransom Riggs: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, Joanna Rubin Dranger: Fröken Märkvärdig och Karriären, Ali Smith: Hotel World, Naja Marie Aidt: Vandmærket, Sara Stridsberg:
Drömfakulteten, Neil Gaiman: The Graveyard Book, Camilla
Gibb: Sweetness In the Belly, Reif Larsen: The Selected Works of T.S. Spivet, Agatha Christie: And Then
There Were None, Jennifer Egan: A Visit from the Goon Squad & Djuna Barnes: Nightwood.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar