Seks fra Skov

Leonora Christina Skov debuterede med Rygsvømmeren i 2003 og har siden skrevet romanerne Champagnepigen, Silhuet af en synder og Førsteelskeren. Hun er aldrig bange for at blande sig i den danske kultur- og litteraturdebat, hvilket er forfriskende. Hun modtog Kunstfondens Treårige Arbejdslegat i 2010 og arbejder sideløbende som litteraturanmelder ved Weekendavisen.

 

Charlotte Brontë: Jane Eyre (1847) & Daphne du Maurier: Rebecca (1938)

 

Jeg kan umuligt vælge mellem Jane Eyre og Rebecca. Dertil kan man så lægge gotiske mesterværker som Mary Shelley: Frankenstein, Henry James: The Turn of the Screw, Wilkie Collins: The Woman in White, Robert Louis Stevenson Dr. Jekyll and Mr Hyde, Oscar Wilde: The Picture of Dorian Gray og Pierre Andrézel/Karen Blixen: Gengældelsens veje. Og mange af Hitchcocks og Polanskis film. Men Jane Eyre og Rebecca har en særlig plads i mit hjerte, fordi det var de første gotiske romaner, jeg læste. Jeg var netop flyttet til København, og de her romaner beskrev det samme univers, som jeg havde indeni mig. Jeg følte mig hundrede procent genkendt. Siden har elementer som den unge fattige frøken, familiehemmelighederne, godserne, den gale kvinde på loftet og den jaloux husbestyrerinde fundet vej til mine bøger.

Claire Castillon: Insekt (oversat fra fransk, Per Kofod, 2007)

 

Totalt morbid fransk novellesamling, som jeg bliver ved at vende tilbage til. Hovedtemaet er mor/datter-forhold fra helvede, og i samlingens nitten noveller får vi serveret den ene bitchfest fra grusomhedens overdrev efter den anden. Vi hører om moren, der forgifter sin datter med afføring, moren der forfører sin ustabile datters mand, den retarderede datter der driver sin mor i døden og datteren, der afskyr sin døende mor. Castillons pen er fintmærkende og fransk med lange kommaterede sætninger, men med en nøgternhed, der får desperationen til at skinne igennem.

 

 

 

Lewis Carroll: Alice’s Adventures in Wonderland (1865)

 

Valget står mellem denne og L. Frank Baum: The Wizard of Oz, men Alice vinder, fordi den sprogligt er væsentligt mere opfindsom. Jeg er sådan set vild med det hele: Den skægge historie om den øretæveindbydende Alice, de finurlige karakterer, hun møder i Eventyrland, og selve universet, der er så stærkt, at man kan tale om en decideret Alice i Eventyrland-æstetik. Sidstnævnte kan i øvrigt også siges om The Wizard of Oz, der samtidig appellerer kraftigt til en skofetischist som mig med sine røde glittede Dorothy shoes.

.. Her må jeg dele en af mine most prized possessions: The Wizard of Oz som animationsbog - alive in your hands through the magic of Scanimation. Dertil omslag med rødt glimmer. En fantastisk julegave fra en veninde, der tydeligvis kender mig.

 

Helen Oyeyemi: The Icarus Girl (2005)

 

Jeg holder af at læse litteratur fra andre dele af verden end den vestlige, f.eks. er jeg begejstret for nigeriansk litteratur som Chimamanda Ngozi Adichie, Ben Okri og Amos Tutuola. Intet slår dog nigeriansk-engelske Helen Oyeyemis lyriske debutroman The Icarus Girl, der trækker på Dostojevskijs Dobbeltgængeren – også en af mine favoritter. Genren er coming of age, og man fornemmer tydeligt, at den 19-årige forfatter er foruroligende tæt på sit stof om en porøs otteårig pige og hendes onde, hemmelige ven Tilly Tilly. Dedikationen siger alt:

This is all for

Mary Oyeyemi

(Sorry about that time I pretended to be the Angel of Death.)

‘Tony

and the other ‘Tony, from before

 

 

Angela Carter: The Magic Toyshop (1967) & The Bloody Chamber (1979)

Af årsager, jeg ikke begriber, er Angela Carter stort set ukendt I Danmark. Selv er jeg den stolte ejer af alle hendes bøger, hvilket vil sige ca. 20 bind, der tæller alt fra twistede eventyr- og cirkusromaner fyldt med genderbending, identitetsforskydninger, sindssyge og horror til omskrivninger af folkeeventyr (The Bloody Chamber) til essays om Marquis de Sade (The Sadeian Woman). I reglen bliver The Passion of New Eve, Nights at the Circus og Wise Children regnet for hendes hovedværker, men selv foretrækker jeg den tidlige The Magic Toyshop, der slår dørene op til overrumplende imaginære rum. The Bloody Chamber er sandsynligvis den mest erotiske novellesamling, jeg har læst.

  

Mara Lee: Ladies (oversat fra svensk, Rosinante, 2008)

Ved første øjekast benytter svenske Mara Lee sig af alle chick-lit’ens virkemidler så som smukke kvindelige hovedpersoner og overfladisk smartness på et stockholmsk galleri. Men i Ladies er der ingen heltinder at identificere sig med og ingen prinser på hvide heste, hovedtemaet er ikke kærlighed, men korrumperende skønhed og narcissisme, og læseren får en masse at tænke over. Hvad gør kunst til kunst? Hvad gør skønhed skøn? Hendes nye roman, Salome, ligger øverst i bunken af bøger, der kommer med mig til Indien til vinter.

 

Andre favoritter:

Harper Lee To Kill A Mockingbird, Edith Södergran: Samlade dikter, Poul Theroux: The Great Railway Bazaar: By Train Through Asia, Nicole Krauss: Great House, Christopher Isherwood: Goodbye to Berlin, Jeanette Winterson: Written on the Body, Anna Gavalda: Je Voudrais Que Quelqu'un M'attende Quelque Part, Ira Levin: Rosemary’s Baby, Kirsten Hammann: Mellem tænderne, Carson McCullers: Reflections In a Golden Eye, Evelyn Waugh: A Handful of Dust, Siri Hustvedt: The Blindfold, Radclyffe Hall: The Well of Loneliness, Ransom Riggs: Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children, Joanna Rubin Dranger: Fröken Märkvärdig och Karriären, Ali Smith: Hotel World, Naja Marie Aidt: Vandmærket, Sara Stridsberg: Drömfakulteten, Neil Gaiman: The Graveyard Book, Camilla Gibb: Sweetness In the Belly, Reif Larsen: The Selected Works of T.S. Spivet, Agatha Christie: And Then There Were None, Jennifer Egan: A Visit from the Goon Squad & Djuna Barnes: Nightwood.