 |
| Iben Mondrup debuterede i 2009 med romanen Ved slusen. Hun skriver om begærets kringlede natur. Om at ville besidde hinanden, om at give sig hen. Om den konstante udveksling af magt og afmagt der er relationernes natur. Geografisk befinder hun sig gerne et sted imellem Grønland og Danmark. Iben Mondrup er aktuel med romanen Store Malene. |
Ida Jessen: Foxy Lady I-V
Ida Jessen har skabt dette fiktive kvindesamfund (Fox) på
toppen af et bjerg og har ladet det udfolde sig cool og grænseløst med kroppe
der elsker, æder, skider, savner og begærer. Her er ludere og lesbiske, små
piger og en kæmpekvinde, der også er en mand, i en multiplot-fortælling, hvor personerne
forsøger at holde hinanden i skak uden at det helt lykkes. Og hvor forfatteren
(heldigvis) forholder sig ganske frit fortolkende til virkelighedsplanet.
Charlotte Roche: Vådområder
Denne her bog er en tragikomisk og skamløs omgang med røvhullet, dets funktioner og mange muligheder. En absurd fortælling om en ung kvindes analfiksering og de katastrofale konsekvenser det får. Mange anmeldere har påpeget det ’ulækre’ ved bogen og dens grænseoverskridende emne som en kvalitet i sig selv. I mine øjne er der tale om en grundig undersøgelse af hvad røvringen kan (og ikke kan). Jeg ser intet chokerende i emnet som sådan.
Virginia Wolf: Til fyret
Blandt meget andet en fortælling om kvinden og moderen. Teksten er som vand, stille, duvende. Tankestrømme og stemninger skvulper frem og tilbage i en indsø af eksistentiel ambivalens som alle bogens personer synes mærket af. At fortællingen udspiller sig på øen Isle of Sky, fuldender fornemmelsen af vand, der billedligt talt strømmer gennem hele bogen.
Paul Auster: Sunset Park
Bogen her er én af mine Auster-favoritter. Kroppen fylder i den på en langt mere insisterende måde end i hans tidligere bøger. Den anskues som mekanisk enhed, som begærsobjekt, som et utidigt vedhæng til tanken, som kød i forfald. Den granskes, beskrives, gengives. Jeg ser Sunset Park som en naturlig og vigtig kødelig del af Austers konceptuelle forfatterskab.
Ernest Hemingway: Edens have
Om det unge smukke nygifte par, der billedligt talt kæntrer
under solen i forsøget på både at være i ét og i to. Hemingway skriver denne
unge sultne drengeklippede kvinde frem, som med en rasende energi driver sig
selv (og kæresten) ud i kaos. Hun er forfærdelig anstrengende. Og passioneret.
Og infantil. Han, derimod, svælger i vildskaben, elsker i vildskaben, skriver i
vildskaben. Som de måske ikke kan finde tilbage fra.
